Vores telefon nr.: 86518005
Ring til os på 86518005
- alle hverdage 08.00 - 17.00 og Fredag til 16.00.
halbergs small hulmursisolering
house halbergs

Efterisolering af loft: Derfor kan det betale sig

Hvis din bolig er dårligt isoleret eller din varmeregning er høj, kan det være en løsning at få efterisoleret dit loft. En af de største gevinster på din varmeregning kan hentes hjem ved at efterisolere loftet på din bolig.

Læs mere om isolering og se priser her

house halbergs

Hvorfor er det en god idé at få efterisoleret loftet?
Tag og loft er det sted på boligen, hvor det bedst kan betale sig at få isoleret. Dette skyldes, at taget udgør en stor flade på din bolig, og da varme sørger opad, vil der ske et stort varmetab fra din bolig, hvis dit loft og tag ikke er tilstrækkeligt isoleret.

Typisk vil varmetabet gennem taget være 12% højere end varmetabet gennem ydervæggene. Det kan derfor betale sig at få tag og loft isoleret som det første på din bolig.

Der er ikke kun økonomiske fordele ved at få foretaget en efterisolering af loftet. Et velisoleret loft beskytter din bolig mod kulde, varme, støj og brand, og medfører et bedre indeklima.

Hvordan ved jeg, om mit loft kan isoleres?
Langt de fleste lofter kan isoleres, men fremgangsmåden samt omfanget af arbejdet vil typisk afhænge af tagkonstruktionen på din bolig.

Det er f.eks. relativt nemt at isolere et uudnyttet loft med fri adgang. Her vil man typisk enten blæse granulat ind i luftrummet eller lægge isoleringsmåtter ud på loftets gulv.

Vil man derimod efterisolere et udnyttet tagrum, eller er der mindre plads over tagrummets gulv, så kan loftisolering være et mere omfattende projekt. I disse tilfælde er man nemlig som regel nødsaget til at isolere nedefra dvs. på loftet i etagen nedenunder. Isolering af loftet nedefra udføres ved at skrue lægter op på den eksisterende loftsbeklædning. Herefter vil man isolere mellem lægterne, montere en ny damspærre og derefter en ny loftsbeklædning.

Hvad er årsagen til, at mit loft er dårligt isoleret?
Der kan være flere årsager til, at et loft er dårligt isoleret. Det kan være at det eksisterende isoleringslag ikke er tykt nok, eller at der er kommet revner i det som resultat af et dårligt udført isoleringsarbejde. Det kan også skyldes, at loftet har været anvendt til opbevaring, hvilket har medført, at isoleringen er blevet mast sammen, hvilket nedsætter effekten. 

Læs mere om isolering og se priser her